“Danmarks sidste kasketmagere” er hvad der står på den sorte kridttavle ude foran Tomas Chovan og Silas Skrams butik på Jægersborggade. I den lille butik er kasketter i alskens farver og materialer sat frem på lige rækker. Det lille værksted bagerst i butikken kan ved første øjekast ligne en tidslomme med de gammeldags symaskiner, et systematisk rod af tekstruller og lugten af læder i den højeste kvalitet. ”Wilgart” er dog langt fra en tidslomme. I værkstedet står tiden aldrig stille og hver dag innoveres der på nye materialer og koncepter. Konstant i udvikling og på vej videre, det var egentlig også sådan, at Silas, ved en fuldkommen tilfældighed, opdagede kasketmagerfaget.

Vandet buldrer, kaffestemplet trykkes ned og endeligt finder dampende og skvulpende kopper frem til det lille bord i værkstedet. I baggrunden lyder jazztoner fra en lille radio og arbejdslamper lader deres varme lys kompensere for gråvejret udenfor. Både Tomas og Silas har selvfølgelig kasketter på. De har en klassisk form, men kvaliteten er usammenlignelig med, hvad man ellers ser i diverse store kæder, hvor kasketten højest sandsynligt kommer fra et rullebånd i Kina. Silas’ kasket er en klassisk baseballcap i et mix af alpaca og uld og med en skygge af læder. Det er kun læderets patina, der røber, at det ikke er en kasket af nyere dato. Kasketten har han fået af sin lærermester Herr Bullmann i Tyskland for 9 år siden, lige inden, at han startede i lære hos ham.

Silas er vokset op på Bornholm på gården ved navn Soldalen, der ligger midt ude i den bornholmske natur. Et hjem, hvor døren altid var åben for gæster, og hvor der altid var et nyt projekt i støbeskeen.

”Min far har altid gået og bygget. Vi har haft besøg af mange tyskere, da min far er fra Tyskland. Så jeg har levet i den der verden ude i skoven med nogle gæster og venner fra Tyskland, og så er det blevet større og større,” fortæller Silas.

Naturbørnehave, æblemosteri og cirkus er bare eksempler på, hvad der foregår af iværksætteri på Soldalen, der evig og altid er i udvikling. Men som de fleste andre, der vokser op ude på landet, søgte Silas ind til byen, da han blev lidt ældre. Som 17-årig flyttede han til København, hvor han både prøvede HF og kokkeskole af. Lidt efter gik turen til den endnu større storby Berlin, og da han kom hjem igen var hans øjne rettet mod en uddannelse inden for interiørdesign i den italienske by Bolzano. Skæbnen ville dog ikke det samme, og Silas’ ansøgning gik tabt med posten. Efter en måneds tid eller to i København uden fast bolig begyndte han derfor at tomle rundt i Europa i sommeren 2010.

Planen var at komme længere ned sydpå, men i den tyske by Jena stødte Silas på en butik, der solgte kasketter i en kvalitet, han aldrig før havde set. Dengang gik han ikke med kasket. Han var interesseret i skaterkulturen og bar lange dreadlocks, men der var noget ved det håndværk og håndelag i kasketterne, der fangede hans opmærksomhed. Han spurgte indehaveren, hvor kasketterne kom fra, og det viste sig at være Herr Bullmanns virksomhed i Bamberg, godt 100 km fra der, hvor han befandt sig. Det var i dette øjeblik, at idéen om at besøge værkstedet og lære at lave kasketter begyndte at tage form.

”Jeg sendte en mail først og spurgte, om jeg kunne komme forbi. Da jeg havde skrevet mailen, begyndte jeg at tomle videre allerede morgenen efter. Så ringede de til mig og spurgte: ”Was wollen Sie? Wer sind Sie?”, og så forklarede jeg dem, at jeg ville lave kasketter,” fortæller Silas i et toneleje, der indikerer, at han godt ved, hvor bizart det må have lydt for det lille tyske værksted.

Da Silas endelig mødte Herr Bullmann og spurgte ham, om han ikke godt kunne komme i lære, fik han dog et rungende tysk nein som svar.

Efter en times diskussion frem og tilbage fik han endelig overtalt Herr Bullmann. Man kommer dog ikke sovende til at blive en kasketmager. Silas gik en fuld arbejdsuge i møde, hvor det var hårdt fysisk arbejde fra morgenstunden. Gevinsten var eftermiddagene, hvor Silas fik lov til at eksperimentere med at lave egne kasketter. Læremesteren var altid bundærlig.

Det forklarer Silas, mens han tømmer en pose ud på bordet. Ud vælter kasketter, nogle mere skæve end andre, men i vilde farvekombinationer, former og mønstre. De er alle fra tiden hos Herr Bullmann.

Silas fortsætter med at fortælle: ”Der var godt nok hård kritik. Han var en streng læremester, men det skal man jo også være. Og det er jeg også glad for den dag i dag. Dengang kørte jeg meget på nuet, og så kom han over og spurgte, om jeg overhovedet havde tænkt på, hvad man skal være opmærksom på, når man sætter én del af kasketten sammen med en anden.”

Tomas og Silas er stadig i nær kontakt med Herr Bullmann, og de sælger også mange af Herr Bullmanns kasketter i butikken på Jægersborggade.

Efter lidt over en måned måtte Silas videre, så var der noget nyt der kaldte på den eventyrlystne unge mand, og han rejste længere syd på. Da han var hjemme i Danmark igen, havde han dog ikke glemt sin læretid hos Herr Bullmann. Og med den viden startede Silas i 2013 virksomheden og kasketværkstedet Sigar. Det var i et lille kælderlokale i Nordvest, som kun havde åbent efter aftale med kunderne. I 2016 skiftede virksomheden navn til Wilgart, en sammentrækning af Silas’ mellemnavne Wilhelm og Gärtner.

Med finansiel støtte fra LAG-Bornholm (EU-støtte) i 2018 kunne han endelig lave produkter på bestilling. Det var svært med pladsen, men med støtten blev det muligt at åbne et værksted på Bornholm, og hvilket andet sted ville passe bedre til dét end Soldalen?

”Vi tænkte, vi kunne bruge den brandingværdien, der er i Bornholm. Det er også forholdsvis nemt at finde nogle, der gerne vil arbejde med noget håndværk, da der er mange som er gode til at sy, lave ler eller andet. Der er mange, der arbejder med håndværk på Bornholm, og det kræver noget håndelag at lave kasketter,” forklarer Silas

I 2017 skiftede Wilgart lokaler til en lille butik og tilhørende værksted på den attraktive gade Jægersborggade, hvor de nu havde faste åbningstider. I gaden ligger specialbutikker, som Wilgart, side om side. Meget lig Soldalen på Bornholm huser gaden hvert år mange forskellige events. I forrige uge holdt butikkerne et modeshow sammen på gaden, hvor de viste hinandens produkter frem i gadens autentiske kulisser.

Tomas blev en del af virksomheden i september 2018. Han kommer oprindeligt fra Slovakiet, men fulgte med sin kæreste til Danmark, og her tog han en uddannelse som produktionsteknolog på KEA. Siden han var lille har han elsket at bygge, og han legede især meget med lego. Hans færdigheder indenfor maskiner og software kommer i den grad virksomheden til gode.

”Jeg er super glad for, at Tomas joinede. Det betyder, at så er man to, og det er meget federe end at være en. Så kan man rykke på flere ting samtidig,” uddyber Silas

Tomas supplerer. ”Hvad, der fik mig ind i firmaet, er også, at det er et innovativt firma. Vi leger med nogle forskellige teknologier, bl.a. en laserskærer. Så vi tænker meget over, hvordan vi mixer det traditionelle med det mere moderne.”

Udover, at være den ene halvdel af Wilgart, studerer Tomas nu produktudvikling. En uddannelse, der går hånd i hånd med det, han laver i virksomheden. En af de første projekter han lavede for Wilgart var hatteblokke i egetræ ved hjælp af fotogrammetri, 3D tegning og CNC-fræsning. Hatteblokkene bruger de til at trække kasketterne over, så de kan stryge, dampe og banke dem jævnfør de gamle og ædle traditioner.

”På den måde har vi rod i nogle af de gamle håndværk, men det er også mixet med en masse innovation i det her fag, som – efter min mening – ellers har stået stille rigtig længe,” siger Silas.

Selvom Tomas har arbejdet med kasketter i et år nu, går der lang tid før, han kommer til at mestre faget til fulde.

Silas forklarer: ”Jeg kom selv ind hos Herr Bullmann og tænkte, at jeg da bare lige kunne sy nogle kasketter. Han sagde “nej, det kommer til at tage dig mindst 5 eller 8 år”. Så var mit svar, om jeg ikke kunne lære det på en måned. Sådan er det, når man skal lære noget, erfaringen kommer først efter mange år.”

Meget er der sket siden Silas for 9 år siden stiftede bekendtskab med faget. Tomas er kommet til og nye produkter har taget form, men en ting forbliver konstant, og det er kvaliteten af de materialer, som de bruger.

”Vi producerer i Danmark, og vi køber ressourcer fra lande, der ligger tæt på; Skotland, Tyskland, England, Belgien. Vi har vegetabilsk garvet koskind, der kommer fra tyske køer, der går og græsser dernede. Vi prøver at holde det så tæt på som muligt i en ellers global tekstilindustri,” fortæller Silas.

Økologisk belgisk hør, uld fra skotske får håndvævet på De ydre Hebrider og subtile detaljer af fiskeskind fra Island. Materialerne er mangfoldige, og indkøbet af materialerne beror i en høj bevidsthed omkring bæredygtighed.

Inderforet på kasketterne kommer fra aflagte DFD-lagener, som Tomas og Silas upcycler:

”For mange år siden blev silkeforet erstattet med viskose og polyester. Og viskose er så pisse billigt, men det bliver også bare fremstillet på den mest lortede måde, hvor der bliver kastet kemikalier ind i det her træfiber. Det vil vi gerne væk fra. DFD-samarbejdet er vi rigtig glade for, og vi ser meget perspektiv i det, da det er bæredygtigt på mange måder.”

Uld, stof, skind, bånd og knapper kommer f.eks. fra leverandører i Tyskland, som er de samme Herr Bullmann bruger.

”I og med vi er her, holder vi også liv i nogle af de underleverandører til faget, som der er. Hvis der ikke er nogle kasketmagere, dør leverandørerne til kasketterne også,” uddyber Silas.

Grundigheden og Wilgarts værdikodeks står i den grad i opposition til store dele af modeindustrien.

”Vi har en lang række parametre, som 95% af modeindustrien ikke følger. Så på en eller anden måde står vi lidt i hver vores lejr i det her. Nogle af de ting, som vi gør, men som hovedparten af industrien ikke gør, det er, at vi producerer i Danmark. Det er fuldstændig exceptionelt,” siger Silas med begejstring i stemmen.

Fra idé til endelig kasket tager lang tid, og både Tomas og Silas finder inspiration i mange forskellige tidsperioder. Lige nu er det kasketter fra 1920’erne, som personerne i hitserien Peaky Blinders bærer, der hitter. Selvom processen er tidskrævende, stopper Silas og Tomas ikke med at udvikle og tænke i nye baner. Både vegansk læder, et DIY (Do It Yourself)-kasketkit og et kasket rense sæt er på tegnebrættet. Selvom Herr Bullmann var en streng læremester, gør Silas og Tomas tingene på deres egen måde. En måde, der hele tiden udvikler sig og tager forskellige former i nye kasketter og produkter.