Udstillingen er åben fredag 2. April til og med søndag 4. April 2021
Deltag i et innovativt og udendørs event om håndværk ude i den Nordbornholmske skov. Wilgart opretter en gratis udendørs udstilling kombineret med en Augmented Reality oplevelse. Udstillingen: “Kasketten i det 21. Århundrede” kan opleves på Soldalen, Bornholm i påskedagene fra 2. April til og med 4. April. Gårdbutikken er åben mellem kl. 11:00 til 15:30.
O.B.S. Alle besøgende skal fremvise negativ coronatest der er mindre end 72 timer gammel! Uden denne test vil du blive nægtet adgang til udendørsarealet.
Oplev den digitale kasket i Nordbornholms Skov
Innovativt teknologisk gennembrud i gammel fastlåst branche. Få din første Augmented Reality oplevelse på udstillingen fra Danmarks sidste aktive kasketmagerfabrikation i Nordbornholms skov. Se et håndværket komme til live i lyd og levende billeder via appen “Wilgart – AR Experience”.
- Oplev den interaktive udstilling og få et unikt indblik i kaskethåndværket med historier fra alle hovedtøjs fagene.
- Besøg Soldalens gårdbutik som sælger lokale bornholmske kvalitetsvarer fra Wilgart, MOLD, RÂR & Mostballaden.
- Klap gederne, se til dyrene eller gå en tur i skoven.
- Køb kaffe og kage samt æblemost forfriskninger i baren.
- Udstillingen indeholder i alt 16 videoer samt 3D animationer som er tilgængelige via Wilgarts App. Du har derfor en unik mulighed for et indblik i en af fremtidens teknologier: Augmented Reality (AR).
- Få din muligvis første Augmented Reality oplevelse igennem udstillingen.
- Hvis appen ikke kører på din telefon (Kræver minimum Android 10), kan du låne en tablet gratis i baren.
Udstillingen er GRATIS.
Soldalens Gårdbutik åbner op
Gårdhaven
Vi serverer kaffe og kage fra gårdbutikken, og mens børnene leger i sandkassen eller på gyngen, kan du nyde den friske landluft i vores have og terrasse. Vi har geder, høns og ænder som børnene kan fodre med frisk græs.
Gårdbutikken
Vi sælger lokalt producerede mad og drikkevarer, samt gedigent læderhåndværk og kasketter. Vi har varer fra bl.a.
Lokale producenter
Mostballaden
Æblemost som en ren Bornholmsk vare. Mostballaden holder gerne æblesorterne adskilt og dermed kan du smage og købe 10-15 forskellige slags most samt vores æblesnaps.
RÂR
Bornholmsk baseret virksomhed der producerer lokale, økologiske og bæredygtige delikatesser, primært af sankede råvarer.
Wilgart
Producerer lokalt i Danmark, autentiske og forskelligartede kasketter. Vi har en kollektion af basecaps, sailorcaps, sixpence, flatcaps, eightpieces samt pelshuer. Vi laver også kasketter på bestilling. Desuden sælger vi tilbehør til barbering, og solide lædervarer vi selv fremstiller på Soldalen, Bornholm.
Mold Bornholm
Nyopstartet fødevarevirksomhed som springer af den bornholmske muld med fokus på lokal og giftfri grønt og frugt samt sund fornuft.
Om udstillingen
På udstillingen kan man få et indblik i hattens og kaskettens betydning i samfundet. Man kan se og føle håndværket og materialerne i kasketterne. Se interviews med filosofiske betragtninger om foreningen af gammelt håndværk og ny teknologi. Samt med Point of View kamaraer se kasketmageren og hattemagerens arbejde i værkstedet.
Udstillingen har en tilknyttet app, der gennem telefonens display viser film fremvisning, 3D tegninger og interaktion med udstillingens 25-30 fysiske billeder.
Fernisering Fredag kl. 13:00
Til åbningen af udstillingen kan du købe forfriskende drikke lavet af egen saft og sirup produktion på Soldalen og omegn. Under ferniseringen vil dele af Bornholms fagpersoner i håndværk være inviteret. Det vil også være muligt at få en personlig rundvisning i Wilgarts kasketproduktion, hvor vi med bl.a. moderne laserteknologi producerer kasketter af højeste kvalitet.
Kaskettens katastrofale udvikling
Fra hver mands kære eje til dårlig stil og lav kvalitet. Sådan starter desværre historien om danskernes vaner for hovedbeklædning. Alligevel forandres vores forhold til hvordan vi bruger kasket og hat. Dette ses ved en stigende aktivitet blandt byens hattemagere, modister og kasketmagere.
I start 1900 tallet var hatten hver mands eje. Der fandtes dengang mere en 400 hattemagere og cirka 50 fabrikanter i København. Hatten var både sporty, og formel, og man kunne aldrig finde på at gå udenfor en dør, uden at have noget på hovedet. Sådan fortsatte det frem til 1960’erne hvor trenden fuldkommen døde hen.
I dag stiger efterspørgslen for håndlavet hovedbeklædning, i takt med at folk ønsker den kvalitet som de traditionelle håndværksdyder bygger på.
Udstillingen indeholder
Fotoudstilling
- 25-30 billeder af værksted og håndværket bag kasketterne.
Digitale elementer
- 3D animationer af baseballcap & sailorcap.
- 16 videoer (00:30 sek. – 1:30 sek) bl.a.
- Konfektion af Hovedbeklædning
- Ny teknologi og gamle håndværkstraditioner
- En Hattemager på arbejde
- Forrige århundredes katastrofale udvikling
- Håndværk, Tradition & Kvalitet
- HarrisTweed, Lakseskind og øreklapper
- Kasketmageri
- Kasketmål = Komfort
- Precision in a digital world (Engelsk)
- Sådan vasker du din kasket
- Physical world is limited – Which is god (Engelsk)
- Vi gør byen smuk med godt håndværk
- Traditional capmaking & modern technology (Engelsk)
- Capmaking requires practice (Engelsk)
Fakta om kasket- og hattemagerfag
En begavet håndværkers mål er at forene hastighed med præcision. Hvor man som hattemager typisk arbejder med filt, der trækkes henover træblokke hvor de dampes, slibes og poleres. Så er kasketmager fagets kerne at man arbejder med vævet stof. Stof der skæres med saks, og sys sammen på symaskine. Kasketmageri er altså en slags skrædderi med hovedbeklædning for øje.
Modister til sammenligning arbejder mere bredt med materialer som pels, strå og filt. En modist laver sine hatte i hånden, og står for specialtilpasset hovedtøj. En hattemager derimod bruger maskiner og fabrikerer gerne flere éns hatte på én gang. Både modister og hattemagere arbejder med filt.
Der findes i Danmark et laug som samler de tre hovedtøjsfag. Vi kalder os Danske Modister & Hattemagere. I lauget er der 19 medlemmer.
Video, billeder og lyd
Stor tak til alle som har bidraget med indhold til projektet:
Fotos
- Thomas Mougeolle
- Nicolai Egense
- Malte Pedersson
- Martin Sørensen
Video
- Rasmus Preston
- Daniel Rasmussen
- Ali Asperheim
- Bertram Bertelsen
Musik
- OFCI / Peter Reynolds
- Boogie Belgique
Stemme
- David Christoffersen
- Silas Skram
Denne gang er Cirkus i Soldalen medarrangør.
Kender du til vores næste udstillingssted eller vil du have udstillingen i dit galleri/museum.
Skriv eller ring via vores kontakt side
Kasketmager værkstedet i Soldalen åbnede i 2018
Se TV2 Bornholms indslag da Danmarks eneste kasketproduktion åbnede i oktober 2018.
Film & Redigering: Kathrine Hinge Friis
Sendt på TV2 Bornholm 29. okt. 2018 kl 19:30
There are no comments