Vask din cashmere kasket

/
/
/
Vask din cashmere kasket

Lær hvordan du vasker og vedligeholder kasketter lavet af kashmir uld stof.

Kashmir materiale egenskaber

Kashmir er en relativ eksklusiv fiber, der almindeligvis bruges i vinterbeklædning. Den kommer fra underlaget af uld fra Kashmirgeden. Vi bruger cashmere i baseballkasketter og sixpence kasketter for at give ekstra varme, et luksuriøst udseende og en enestående taktil oplevelse.

Positive

  • Letvægt
  • Ekstraordinær isoleringsevne
  • Blødhed

Negative

  • Svagere fibre end almindelig fåreuld
  • Lang tørretid
  • Fnuller kan forekomme, når kashmir stoffet gnides mod andre overflader

Vi anbefaler at børste støvet af kashmirkasketten med en blød gedhårsbørste i stedet for en almindelig beklædningsbørste, da den almindelige børste kan beskadige stoffet.

Kashmir kasketter er lavet til brug i al slags vejr, selv kraftig regn og  sne. Korrekt tørring er dog nødvendig for at forhindre krympning eller udstrækning. Vi anbefaler at fylde kasketten forsigtigt med et viskestykke og placere den på en flad overflade ovenpå et rent og tørt håndklæde. Kashmir er tilbøjelig til at krympe, når det udsættes for faktorer som varme og fugt. Tør aldrig cashmere kasketten i en tørretumbler eller tæt på en varmekilde.

Det er ikke nødvendigt at vaske kashmirkasketter særligt ofte. Regelmæssig vast kan belaste stoffet unødigt. Det er til gengæld vigtigt at handle hurtigt hvis din kashmir cap får en plet. Jo længere du venter, jo sværere er det at rengøre den grundigt. Fjern pletten med en klud eller et papirhåndklæde ved forsigtigt at duppe, for at absorbere så meget som muligt af væsken fra pletten. Gnid aldrig kashmirkasketten, da det vil sprede pletten og forårsage fnuller også kaldet pilling.

Husk, at små fnugkugler på kashmir er almindeligt. Fnuller forekommer, da det er en naturlig proces forårsaget af sammenfiltrede fibre eller løse fibre fra gnidning. Hvis du syntes kasketten har for meget fnuller, skal du bruge dine fingre til forsigtigt at fjerne kuglerne. For at minimere chancen for at pilling opstår, bør kashmirkasketten opbevares væk fra andre stoffer, der kan gnide imod den.

Sådan vasker du en kashmir kasket

  • Absorber eventuelle pletter ved at duppe med en ren klud. Gnid ikke.
  • Forbered lunkent vand med en mild uldsæbe.
  • Dyp hele kasketten ned i vandet flere gange.
  • Klem forsigtigt vandet ud, i stedet for at vride.
  • Dyp kashmirkasketten i rent lunkent vand én gang.
  • Klem forsigtigt vandet ud igen. Vrid ikke.

Efter rengøring fyldes indersiden af kasketten med et rent og tørt viskestykke. Placer den på et andet rent og tørt håndklæde for at lufttørre. Skift eventuelt håndklædet en til to gange, ved at erstatte det med et nyt tørt håndklæde, da det dræner vandet ud af kasketten. Husk ikke at placere hatten tæt på en varmekilde som et komfur, radiator eller pejs. Lad kashmir kasketten stå, indtil den er helt tør, før den lægges tilbage i garderoben.

Du kan med fordel lade den tørre på dit eget hovede i den sidste fase af tørringen. Så får den en fin og naturlig facon efter dine præferencer.

Kasket værktøj

Her ses et lille udvalg af kasket redskaber og accessories som Wilgart tilbyder. Du kan se alle produkterne under: Tilbehør

Læs mere om rens og rengøring af hatten efter materialevalg på siden Vask & vedligeholdelse af caps

Download gratis bog om kasket vask og vedligeholdelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til en GRATIS bog på 36 sider om vask og vedligeholdelse af caps.

Materialer i kasketter

Se videoer og gå i dybden med hvordan du vasker og vedligeholder din kasket. Start med at vælge materiale

Uld & Tweed

Læs hvordan du vasker en uld kasket. Vask og rengøring af baseballcap, flatcap, sixpence, eightpiece eller drivers cap, som er lavet i kraftig uld eller ægte Harris Tweed.

Bomuld

Se mere om hvordan du skal vaske en kasket som er syet i bomuldsstof. Vask og rengøring af flatcap, sixpence, eightpiece, basecap eller sailorcap i 100% bomuld eller linedblanding.

Voksbomuld / Oilskin

En komplet guide til korrekt vask af hovedtøj. Sådan vasker og rengør du din oilskin kasket. Jagt kasketter som sixpence og flatcaps i voks bomuld bør behandles og vaskes korrekt.

Hør

Se videoer om hvordan du vedligeholder en kasket som er lavet af et hør materiale. Vask og rengøring af baseballcap, flatcap, sixpence, eightpiece eller newsboy kasket af hør eller linned.

Silke

Silke er en eksklusiv vare til brug for tøj og kasketter. Silken har et eksklusivt udseende, og udsøgte egenskaber der øger komforten. Desværre er silkecaps mere besværlige at rengøre end hatte i andre naturlige fibre.

Kashmir

Kashmirens lethed, isoleringsevne, blødhed og reflektion understreger dens ubestridte topplacering blandt luxus kasketter. Selvom kashmiruld kræver en mere skånsom håndtering, har den kongestatus hos os i kasketmager værkstedet.

Glatskind læder

Skindprodukter og læder caps har brug for den rette rens og vedligeholdelse. Kasketter i læder bevarer skindets kvaliteter bedst ved regelmæssig behandling med læderfedt.

Ruskind læder

Ruskind er fremstillet af undersiden fra en dyrehud. Det er karakteriseret ved en ru, tør men blød overflade og dermed en mat fremtoning. Ruskind skal børstes jævnligt, og holdes væk fra sæbe.

Cashmere caps

Start typing and press Enter to search

Shopping Cart

Ingen varer i kurven.