7 populære kasketter for den moderne mand
/
/
7 populære kasketter for den moderne mand
Basil Rathbone var Sherlock Holmes i filmene fra 1939 til 1946.
1. The Baseball Cap

Kigger vi på hattens og hovedbeklædningens historie, er Baseball kasketten den du især ser til Amerikanske sportsbegivenheder, eller som marketings souvenir. Baseball kasketten, har en vidunderlig historie, som begynder i New York I 1845. Det er en ansat på The Knickerbocker Engine Company No. 12, som grundlægger ”The Knickerbocker Baseball Club”. Den ansatte spillede Town Ball datidens baseball, på en ledig grund på Manhatten. Da grunden ikke længere var tilgængelig måtte han og klubbens medlemmer, bestående af blandt andet, en Wall-Street børsmægler, en læge, en fotograf, en salgsperson, og en handelsman, finde et andet sted at spille. De fandt et park område i Brooklyn ved navn The Elysian Fields. For 75 dollars om året lejede The New York KnickerBocker Baseball Club området, og alle spillerne betalte til lejen. Dette blev senere til The New York Knicks, og som en del af holdets uniform bar alle spillerne allerede dengang en Baseball Cap.

I 1920 søsætter Erhardt Koch The Era Company. Virksomheden er i dag verdens største producent af kasketter1 The New Era Company producerer i dag 2000 kasketter til hvert eneste baseball hold i Amerika, pr. sæson1. Baseball kaskettens popularitet er derudover blevet spredt ud via kendisser som Tom Selleck eller Spike Lee (filminstruktør).2

Dette er kaskettens historie. Vi kan godt lide den fordi den både er praktisk og rar at have på hovedet. Hvis USA skulle have en national hat ville det være Baseball kasketten.

The New York Knickerbockers foto fra 1858

2. Skullcap

Skullcappen må historisk set siges at være en af verdens mest udbredte typer af hovedbeklædning.

Spekulationer hævder at formen daterer 3,3 millioner år tilbage til den ældste stenalder , hvor den bestod af oprullede plante fibre vævet og syet sammen. En af de tidligste skildringer af skullcappen, kan tænkes at være det historiske fund Venus fra Willendorf. Venus fra Willendorf er formegentligt blevet lavet 27.000 år før vores tidsregning. Skullcappen, er blevet benyttet over hele verden i forskellige variationer. Fx som religiøs hovedbeklædning i jødedommen kaldet en Yamulke, blandt andet i Georgian, Persien og Uzbekistan. Skullcapen kaldes i kristendommen en Zucchetto. Man har gået med den i Afrika og Saudi Arabien. Krigere har brugt den i Europa før og efter Romerriget. Den ægyptiske kong Tut blev angiveligt begravet med én. Kinesiske bønder, har gået med en skullcap, syet af sort silke med en amulet i toppen af kasketten, som man mente kunne skræmme onde ånder væk.2 Se billedet nedenfor.

I moderne tid har vi set skullcappen under navne som sailors cap, docker cap og Micki cap. Skullcappen har et pænt og minimalistisk look. Man kan sige at den er seks stykker tidløst design. Den rene geometriske form halv cirklen, går aldrig af mode. Den er praktisk udenfor på kølige dage, og pæn til formelle begivenheder.

Venus fra Willendorf også kendt som Kvinden fra Willendorf er en 11,1 cm høj statuette af en kvinde. Figuren viser en forhistorisk brug af en skull cap.

3. News Boy Cap / 8piece / Bakerboy / AppleJack

Betegnelsen News Boy Cap stammer fra slutningen af det 19. århundrede, hvor blandt andet avisbuds drenge var iklædt den karakteristiske hat. News Boy kasketten består af otte dele inklusiv en knap og en skygge. Teknisk set er den en videreudvikling af kysen. Kasketten menes at være blevet lavet lige siden 14 hundrede tallet 3. I begyndelse af det 20. århundrede, var The News Boy Cap almindelig hovedbeklædning for, stålarbejdere, betonarbejdere og fabriksarbejdere. Kasketten blev dog også brugt af noble herrer der udøvede sport.

8 Piece cappen blev hurtigt udbredt i både England, og Amerika. Traditionelt kommer den i tweed af uld, som holder hovedet varmt om vinteren. Sidenhen har man set den udført i sommerkvaliteter, som hør, silke eller bomuld. I dag har kasketten fået en genopståen popularitet, igennem Netflix serien Peeky Blinders. Serien foregår i 1920ernes England, hvor karaktererne gemmer barberblade i skyggen af kasketten, som en del af deres gangster kultur.

Den fås i forskellige farver og nuancer, der fuldender et stilbevidst tøjvalg, med klare referencer til håndværk, tradition, stil og historie. En klar reference til arbejderkultur og stilrene silhuetter fra forrige århundrede gør den populær i en moderne kontekst. Kendte personligheder som blandt andet Kim Larsen, John Hamm, og Thomas Herman er gjort 8 piece hatten en del af deres ekvipering.

4. Sixpence / Flatcap

Sixpence er den danske betegnelse for en flad, blød kasket, som ofte er syet i tweed. Den blev oprindeligt anvendt af mænd til frilufts- og arbejdsliv i 1900-tallet. I England omtales kasketten under navnet flatcap. En kontroversiel historie om sixpencen var dengang England i 1500-tallet gjorde sixpence lovpligtig. For at igangsætte forbruget og dermed handlen med uld, fastslog Det Britiske Parlament, at alle mænd og drenge over seks år skulle bære en kasket i uld på søndage og ved helligdage. Kasketten skulle være lavet fra bunden af engelske producenter og solgt på det engelske marked, så salg af uld-kasketter kunne få en positiv effekt på hele det engelske produktionsapparat. Dette gjorde man fordi England var i en krise situation og have brug for at styrke det indre marked.4

Ordet sixpence har sin oprindelse i, at hatten oprindeligt blev syet samme af seks stykker stof, hvilket på engelsk hedder “six pieces”. Dette blev i Danmark hurtigt omdøbt til sixpence, selvom det er navnet på en engelsk mønt og intet har med hatten at gøre. Det er kun i Danmark og Norge, at hatten kaldes sixpence.4

Sixpence er en klassisk del et kvalitetsbevidst tøjvalg. Den er enkel og elegant, med en eviggyldig aktualitet, da den altid har fyldt meget i samfundet. Sixpence har været værdsat hovedbeklædning i flere hundrede år, og dens rene snit er til stadighed relevant for enhver velklædt mand eller kvinde.

5. Deerstalker

En deerstalker har både skygge foran og bagpå, samt øreflapper der kan slås ned, eller bindes i en knude på toppen. Den bæres typisk under jagt i landlige områder, særligt jagten på hjortevildt. Her sniger man sig ind på dyret, såkaldt deer stalking på engelsk, hvorfra hatten har fået sit navn.5 Hatten er særligt associeret med den fiktive detektiv Sherlock Holmes, og er blevet en stereotyp hovedbeklædning for detektiver i tegneserier, film og skuespil.

Den fremstilles normalt i tweedstof, gerne Houndstooth vævet. Hatten er et sjovt og vovet valg, som vi tror kan klæde den stilbevidste og kreative mand.

6. Bøllehatten

En bøllehat er en blød hat ofte lavet af bomuld. Den kan have ventilationshuller, og anvendes typisk om sommeren af mennesker af begge køn og i alle aldre. Bøllehatten var oprindeligt en fisker hat og landmands hat, især udbredt i Irland. Senere blev den i 1960èrne opløftet til at være anvendt som en fashionabel hat, af modedesigner og modist Lilly Daché for at ramme trenden for den engelske Mod stil. I 80èrne blev hatten en del af Hip-Hop kulturen, og siden da har den tilhørt street-style såvel som high fashion.6

Designet gør, at den beskytter både nakken, hovedet og ørene mod solen. Nogle bøllehatte er vandafvisende, f.eks. i voksbomuld såkaldt oilskin. Bøllehatten kan let pakkes sammen og lægges i en rygsæk, hvilket formentlig er grunden til, at den også anvendes af spejdere. I dag er den især populær på festivaller, og som street wear, den er praktisk og cool.

7. One-Piece-Crown
Kilder
  1. Mike Dodd, Bob Nightengale & Paul White, USA Today, 2006, Baseball cap has endured generations as the all-American hat, https://eu.usatoday.com/, 7/27/2006 10:56, http://usatoday30.usatoday.com/sports/baseball/2006-07-25-cap_x.htm, 04/02/2019.
  2. Chico Beverly, HATS AND HEADWEAR AROUND THE WORLD, United States of America ABC-CLIO, 2013.
  3. Wikipedia, 2018, Newsboy cap, 28 November 2018, at 21:38 (UTC), https://en.wikipedia.org/wiki/Newsboy_cap, 04/02/2019.
  4. Wikipedia, 2018, Sixpence (hovedbeklædning), Wikipedia, 18. september 2018 kl. 14:46, https://da.wikipedia.org/wiki/Sixpence_(hovedbekl%C3%A6dning), 04/02/2019.
  5. Wikipedia, 2018, Deerstalker, Wikipedia, 5. marts 2018 kl. 16:59, https://da.wikipedia.org/wiki/Deerstalker, 04/02/2019.
  6. Wikipedia, 2019, Bucket hat, 25 January 2019, at 22:56 (UTC), https://en.wikipedia.org/wiki/Bucket_hat, 04/02/2019.
  7. Monsivais Co. LA, https://monsivaisco.com/, 04/02/2019.

There are no comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Start typing and press Enter to search

Shopping Cart

Ingen varer i kurven.