Kasketmager

/
Kasketmager

Bogen Kasketmager handler om håndværk, hattekultur og hovedbeklædning. Det er historiske beretninger og billeder om temaet, men også nutidige aktører i en næsten glemt branche. En kraftfuld kombination af egne tekster og fotos blandet med arkivbilleder, og samarbejder med eksterne fotografer, kunstnere og journalister.

Bogen giver et unikt indblik i den verden som Wilgart arbejder i.

Mennesker fra hele hattebranchen

På denne side kan du blive klogere på nogle af de personer som også optræder i bogen. Gennem levende billeder er indholdet her et supplement til bogens skrevne ord, og trykte fotos. I bogen medvirker bl.a.

  • Torsten Grunwald
  • Henrik Vibskov
  • Suzanne Brøgger
  • Hattemager Andersen & Berner
  • Modist Frida Barfod
  • Symaskinemekaniker Serdar
  • Kasketmager Bullmann
  • Rina Hansen, Rhanders
  • Stofvæver Mehler Tuchfabrik
  • Stofvæver Schürmann Schröder
  • Kasketmager C.t.H Erichson
  • Hattemager Graham Thompson

Håndlavet Dansk Hovedbeklædning

Kasketværkstedet på Nørrebro, 2022

Bogens sektion fremtid

Uddrag om fremtiden for hovedbeklædning (side 244 – 304)

I kapitlet fremtid fra bogen “Kasketmager” har jeg talt med en række aktører, som er med til at skubbe hatten i en ny og spændende retning. Nogle med en avantgarde firstmover tilgang, andre med en bagudskuende, konserverende attitude. Måske gemmer fremtidens hovedbeklædning sig i fortidens tilgang til kvalitet og udrustning. For at være helt ærlig – hatten på blokken så at sige – giver dette kapitel selv den mest konservative hattebærer et smil på læben.

Når Vibskov skal lave hovedtøj, bliver han nødt til at lave noget, som ikke er traditionelt, for det er der masser af derude. (2021)

Fridas kreationer er velegnede til sceneoptræden, teaterbrug og udstilling, men kan virke lettere upraktisk efter dagligdagens behov for hovedtøj. (2022)

En storformat bog med massere billeder,

digte,

artikler,

interesante historier,

’behind the scenes’ fotos,

kasketmageri i praksis,

sådan bærer du din hat,

kasket model historier

materiale lære,

hattenørderi,

inspiration og viden fra et langt liv i hattefaget.

Bogens sektion håndværk

Uddrag om hatte- og kaskethåndværkets aktører (side 66 – 144)

Som moderne håndværker forsøger man at forene præcision med hastighed. Disse to modstridende målsæt­ninger definerer en person, som er dygtig med hånden. Grundighed og en slags nørderi, kendetegner ligeledes godt håndværk. Man fremstiller kompromisløst sine produkter. Når kasketten skal laves, træder håndværket for alvor i karakter og skiller skidt fra kanel.

Den gode smag og det smukke stof er et spørgsmål om personlighed. Sådan mener et af Tysklands i alt fire tøjtekstilsvæverier. (2022)

Herr Serdar mener, at forståelse for symaskiner er en kunst for sig selv. De ægte innovationer kom med mekanikken i sig selv og senere, da motoriseringen af symaskinerne fandt sted. (2021)

Mød Maximillian Mehler 12. generation i Mehler familien på det tyske tekstil væveri, der daterer helt tilbage til 1644. Se hvordan uldfibre omdannes til førsteklasses lodenstof. (2021)

Nyheder fra hattefronten

Mød mange forskelligartede aktører i hattebranchen

Bogen indeholder et potpourri af mennesker for hvem hattehåndværket er et levende fag. Siderne er fyldt med anekdoter og livet som det arter sig for hattefolk, fagnørder, kulturpersonligheder og modeskabere. Kasketmager er en æstetisk scrapbog om design, håndværk og livsstil. Det er et opslagsværk med alt hvad du bør vide, og alt hvad der aktuelt rør sig, inden for hovedbeklædning. Bliv klogere på hatteverdenen, set fra indersiden af et kasketmageri på Nørrebro.

Folk som arbejder med hatte

Hvem holder egentlig gang i hattebranchen, og hvad tænker disse folk om deres position. Hvad venter der ude i fremtiden, og hvorfor er hatte og kasketter relevante i dag? Læs mere herom i bogen Kasketmager.

Historiske kasketter

Lær alt om de forskellige modeller

Bogen indeholder en solid gennemgang af kasketmodellerne: Sixpence, baseball kasket, sailorcap, eightpiece kasketten, fedora hat, one-piece-crown, kaptajnskasket og patruljekasket. Læs i bogen hvor modellerne stammer fra, hvem der gik med dem, og hvorfor de er populære i dag.

Fibre nørderi

Læs om forskellen på hør, silke uld og cashmere

Til bogen har vi bedt teknologisk institut om at lave kopier af vores metervarer gennem et mikroskop. Lær om fordele og ulemper ved forskellige naturlige fibre anvendt i kasketter og hatte. Læs bogens analyse omkring kasketgeografi, for at få et overblik over hvor materialerne stammer fra, samt den komplette affotografering af værktøj der er nødvendigt for at starte et kasketmageri anno 2026.

Livsstil

Lær om styling og brug af hovedbeklædning

Hvordan anvender man kasketten, hvor kan man få den, og hvordan skal den behandles? Det er bogens målsætning at hjælpe danskerne til bedre brug af hovedtøj. Heldigvis byder håndværket sig til med en detaljeringsgrad og en traditionsrigdom, der potentielt kan binde mennesket og hatten tættere sammen.

Design

Uddrag om design af hovedbeklædning (side 30 – 60)

I begyndelsen af det 20. århundrede var hatten allemandseje. Man ville blive bemærket, måske endda misbilliget, hvis man færdedes uden hovedtøj i det offentlige rum. Man var nødt til at respektere de fælles normer. I dag tilbyder hovedtøj og kasketter en efterspurgt chance for at skille sig ud. Blandt masserne er hatte nu blevet et tilvalg, hvilket giver en ny optik på selve meningen med at bære hovedbeklædning.

Kort video hvori du ser hvordan man laver en håndlavet baseballkasket i hatteforretningens eget syværksted på Nørrebro. (2025)

Handsker følges med hatte, og forhandles ofte i de samme forretninger. Mød Rina Hansen der skal føre Randers Handsker ind i næste fase. (2021)

Alt om Wilgart

Hvad laver en kasketmager til dagligt? I bogen kan du læse alt fra håndgribelige tips til filosofiske betragtninger. Som Danmarks eneste kasketmagere med snart tyve år i branchen, deler vi ud af vores erfaringer, tanker og oplevelser. Bogen er en scrapbook af notater og detaljer omkring vores fag.

Sådan startede Wilgart

Wilgart danmarks eneste kasketmager siden 2010

Den første tid hos mester stod jeg længe ved dampstrygejernet med duggede briller og sveden løbende ned af kinden. Sidenhen fik jeg lov at lære lidt efter lidt hvordan man syer en kasket. Og siden den første tid i et kasketmageri, har jeg forfulgt drømmen om at leve som Danmarks, måske Nordens eneste kasketmager.

Sådan startede Silas Skram efter læretiden i Tyskland, sit første kasket syværksted i en lille kælder i Københavns Nordvestkvarter. (2015)

POV video fra kasketmageri hos meister Bullani i Tyskland og lærling Wilgart i Danmark (2018)

Køb bogen her

Forkæl dig selv eller giv bogen som gave

Bogen er udgivet på dansk, og udkommer i en almindelig hardcover version og en eksklusiv helbind variant af stof af uld, silke og hør. Kasketmager sælges også engros til livsstilsshops, boghandlere, eller tøjbutikker. Kontakt Wilgart direkte på mail eller telefon, hvis du ønsker at videresælge bogen.

  • Kasketmager - halvbind hardcover (pre-order)

Detaljer om udgivelsen

Design, håndværk, livsstil og fremtid

Sider: 335
Udgivelsesdato: 30-10-2026
Sprog: Dansk
ISBN: 978-87-7623-305-1
Forlag: Frydenlund
Format: 25 x 29 cm / Hardcover halvbind
Vægt: ca. 2 kg

Start typing and press Enter to search

Shopping Cart

Ingen varer i kurven.