Stor fejring af bogen 30. oktober 2026
Wilgart udkommer efter fem års research og hårdt arbejde med et ægte bogværk af format. Glæd dig til 335 sider fyldt med kærlighed, viden og beundring af hovedbeklædning i alle facetter. Kasketter modeller beskrives i dybden, beretninger fra vidt forskellige aktører i hattebranchen, og annekdoter fra det inderste af det inderste i hattemagerens og kasketmagerens sind. Et mesterværk i formidling, kulturelt historisk og nutidigt om hovedbeklædning og håndværk fra perspektivet af danmarks eneste kasketmager. Vi håber at kunne hilse dig velkommen på udgivelsesdatoen, hvor også hattebutikken er åbent hele aftenen. Allerede nu kan du forudbestille bogen her i webshoppen.
Fredag 30. oktober kl 14:30 – 20:00 er Receptionen åben.
Receptionen foregår i Jægersborggade nr. 21.
Kl 16 og kl. 18 samles vi til en kort tale om bogens tilblivelse.
Vi byder gerne på et glas knastør Bornholmsk cider,
et velafbalanceret glas vin eller
en forfriskende softdrink.
Der vil kun blive serveret lette snacks.
Hatteforretningen i Jægersborggade nr. 4 har særåbent kl. 10:00 – 20:00

Bogen Kasketmager er udgivet på Frydenlund forlag, og kan købes direkte i hatteforretningen Wilgart på Jægersborggade. I bogen kan du bl.a. møde:
- Torsten Grunwald
- Henrik Vibskov
- Suzanne Brøgger
- Hattemager Andersen & Berner
- Modist Frida Barfod
- Symaskinemekaniker Serdar
- Kasketmager Bullmann
- Rina Hansen, Rhanders
- Stofvæver Mehler Tuchfabrik
- Stofvæver Schürmann Schröder
- Kasketmager C.t.H Erichson
- Hattemager Graham Thompson
Detaljer om bogen
“Kasketmager” som bogen hedder, handler om håndværk, hattekultur og hovedbeklædning. Det er historiske beretninger og billeder om temaet, men også nutidige aktører i en næsten glemt branche. Indholdet er en kombination af egne tekster og fotos blandet med arkivbilleder, og samarbejder med eksterne fotografer, kunstnere og journalister. Det er digte og fortællinger, men frem for alt fotografier.
Bogen har et omfang af 335 sider i et relativt stort format (28 x 24½ cm) med et utal af originale fotos, og pragtfulde forunderlige detaljer om hovedtøj. Den udkommer til 30. oktober 2026 i samarbejde med forlaget Frydenlund og koster 399,- som almindelig halvbind, eller 799,- med helbind i uld & silke stof.
Danmark er godt håndværk
Håndværksfag rummer altid gode historier, og er bannerfører for vigtige værdier. Værdier som siver ud af samfundet, selvom vi alle ønsker de blev. Værdier som grundighed, viden, ansvarlighed og at give sig tid til et godt produkt. Ved at fortælle om håndværket og om de mennesker der lever efter disse værdier, har vi en reel chance for at de forbliver en del af vores kollektive selvopfattelse.
Som kasketmager er mantraet ikke at få flere kasketter pr. indbygger (hat pr. capita), mit personlige mål handler i højere grad om at få flere bedre kasketter ud i landet.
Flere vellidte kasketter blandt befolkningen så at sige. For at kunne elske en kasket eller hat, må man vide lidt om de sociale normer, den historiske kontekst og den praktiske anvendelse. Dette er et blandt mange temaer som er velbeskrevet i vores nye bog om hovedbeklædning.
Årets begivenhed
Det er ikke hver dag, hvert år, end ikke hvert årti at der udgives en substantiel bog om kasketter og hatte. -Og da slet ikke på dansk!
Kom og fejr begivenheden sammen med os, så er vi sikret godt selskab, og du går du ikke glip af denne åndelige 335 siders eksplosion af kundskab om hatte, kultur og håndværk.



There are no comments