Det er ikke nogen hemmelighed at Wilgart vokser. Fordelene ved mange tilbagevendene trofaste kunder, samt den tendens i samfundet som begunstiger håndværk, kvalitet og ærlige, lokalt producerede kasketter, gør at vi vokser. Det sætter så at sige nål og tråd i omdrejninger på vores lille kasketværksted.

I år tegner til at blive dét år i Wilgarts historie, hvor vi har syet flest kasketter i Danmark, op mod 600 styks, og samtidig har vi haft success med at introducere nye varegrupper, herunder bælter, tørklæder, huer og handsker. Deslige har Wilgart formået at tiltrække opmærksomhed, ved deltagelse på markeder ude i landet samt eksterne samarbejder.

I den seneste tid har mig og Tomas, som ejer virksomheden, overvejet om det er på tide at udvide ejerkredsen. Hvis successen fortsætter får vi brug for flere nøglepersoner til at udvikle og bygge nye tiltag. Hvis du har iværksætter-ånd, syntes hatte er det bedste i verden, eller er sej til at sy, så kig ind ved lejlighed. Vi tager det helt stille og roligt, og vores forventning er at Wilgart finder den rette person inden for de næste 2-3 år.

Det er ikke hver dag, hvert år, end ikke hvert årti at der udgives en substantiel bog om kasketter og hatte. -Og da slet ikke på dansk!

Derfor er det også en begivenhed som vi har tænkt os at fejre i godt selskab. Så hvis du vil med til Wilgarts bogreception så tilmeld dig vores nyhedsbrev, eller følg os på de sociale medier. Så går du ikke glip af denne åndelige 350 siders eksplosion af kundskab om hatte, kultur og håndværk.

Som rygsækrejsende forelskede han sig i en fin kasket og bankede håbefuldt på hos mesteren bag værket. Siden fik Silas Skram selv håndværket ind i fingrene, og i dag er Danmarks eneste kasketmager på en mission for at gøre den populære hovedbeklædning håndlavet igen.

”Da jeg var 22 år, havde jeg svært ved at finde et sted at bo i København og svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle tage mig til. Jeg tomlede ned gennem Tyskland med mit skateboard under armen. På et tidspunkt var jeg i byen Jena inde i en hatteforretning et sted i Bayern, hvor jeg faldt over en ternet baseballkasket med vatteret fór i en kvalitet, jeg aldrig havde set før. Virkelig lækker. Bullani hed mærket. Jeg spurgte, hvor den var lavet, og fik at vide, at den var fremstillet 100 kilometer derfra i byen Bamberg hos en lille familievirksomhed.

Måske kunne jeg også lære at sy sådan en, tænkte jeg. Så havde jeg da fået noget håndgribeligt ud af turen. Jeg skyndte mig hen på biblioteket for at låne en computer og skrev en mail til Bullani-fabrikken om, at jeg gerne ville besøge dem og var på vej. Næste dag fandt jeg frem til baggården, hvor værkstedet ligger. Man kunne høre nålene, der gik i symaskinerne, båndkniven, der skar stof til, og træstokke, der bankede kasketpulde til mod træblokke.

Knappen på toppen og det sølvgrå mærke foran er lavet af lakseskind fra Island. En lille design signatur Wilgart ofte bruger.

”Hvem er du,” sagde Herr Bullman, mesteren i virksomheden. Jeg stod der med min store rygsæk og mit skateboard og fortalte, at jeg gerne ville lære at sy kasketter. ”Det kommer du aldrig til at lære,” sagde han. ”Hvad havde du forestillet dig?” Jeg prøvede at tale ham lun på ideen. Fortalte ham, at jeg godt kunne sy lidt, at jeg kunne gå til hånde og eventuelt stryge kasketterne for ham. Vi diskuterede det ret længe. ”Jeg er jo rejst hele vejen ned gennem Tyskland for at komme til dit værksted, så jeg har dedikationen,” prøvede jeg. Det endte med, at han forærede mig en kasket, bad mig tænke mig om en ekstra gang, og hvis jeg stadig ville det, kunne jeg komme tilbage nogle dage senere og begynde at arbejde.

Sixpence og baseballkasketter er blandt Wilgarts bedst sælgende modeller.

Jeg fik lov at bo hos ham og hans kone lidt uden for byen, og gik med på arbejde seks dage om ugen. Jeg fik lov at stå med dampstrygejernet og svedte, mens det var højsommer og fuglene kvidrede udenfor. Og jeg fik efterhånden lov at sy nogle kasketter til mig selv. Og fandt ud af, at det er rigtig svært. Herr Bullmann blev ved med at sprætte mine kasketter op og bede mig sy dem ordentligt sammen igen. Og bad mig om ikke at vise dem til nogen, eller fortælle, hvem der havde lært mig at sy. Efter 19-20 kasketter og en måneds arbejde, lokkede nogle venner med en tur til en badesø længere sydpå, og så sagde jeg farvel til Herr Bullmann og rejste videre.

Da jeg kom hjem, begyndte jeg på en uddannelse som accessories designer på KEA, Københavns Erhvervsakademi. Det handlede mest om, hvordan tilværelsen er for en designer, der får sine ting syet et sted langt ude i Asien, og passede egentlig ikke særlig godt til det, jeg ville. Men i ferier og hver gang, vi skulle lave et individuelt projekt eller havde en praktikperiode, tog jeg ned at arbejde hos Bullani, og i dag ser jeg Herr Bullmann som min mester, selv om jeg ikke var i officiel mesterlære hos ham. Efter to år på uddannelsen oprettede jeg et firma, der tilbød håndlavede kasketter, fandt et kælderlokale uden vinduer i Nordvest-kvarteret og købte min første industrisymaskine. Og hver gang jeg havde en teoretisk skoleopgave, brugte jeg firmaet som case. På den måde fik jeg også noget ud af branding- og marketingdelen af uddannelsen.

En dag fik jeg hul igennem til TV 2 Lorry, der kom ud i kælderlokalet og lavede et indslag om mig, og det satte gang i efterspørgslen. Men det var stadig ikke mere end 30-40 kunder per halvår. Lige nok til at betale huslejen. Så jeg fortsatte med at uddanne mig for at få nogle redskaber til at drive forretning. Jeg tog en overbygning i bæredygtigt indkøb i tekstilbranchen og læste noget erhvervsøkonomi. Derefter tog jeg en kandidatgrad i digitalt design og kommunikation på IT-universitetet, så jeg nu selv kan stå for al online marketing.

Produktion forgår i baglokalet på Jægersborggade. Men Silas Skram har også et syværksted med lidt større maskiner på Bornholm.

Det var på tide at gøre noget seriøst ved virksomheden, og jeg søgte om at få et lokale i Jægersborggade, hvor alle erhvervslejemålene ejes af den sammen andelsforening, der favoriserer små virksomheder og ikke lejer ud til eksempelvis butikskæder. De leder tværtimod efter folk med kunsthåndværk og som har noget på hjerte som forretningsejere. Jeg åbnede butikken her i 2018, og sad selv i baglokalet og syede, men stod også for betjening. Senere blev Tomas, som var i praktik hos mig i forbindelse med sin uddannelse som designteknolog, partner i firmaet. Han er en mester i præcision, teknisk anlagt og god til IT. Som bachelorprojekt udviklede han en app, som fortæller små historier om vores håndværk og produkter, og som blev præsenteret gennem en udstilling udendørs på Jægersborggade i november 2020, der hed ’Kasketten i det 21. århundrede’.

Det er hele tiden vigtigt at formidle det, vi laver, hvis vi skal overleve som specialforretning. Så skal folk vide, hvad der ligger bag vores priser, som er højere, end hvis du køber en masseproduceret kasket. En baseball-kasket i uld koster fra 600 kroner hos os. Og ud over, at du får en personlig oplevelse ved at købe den, fordi du ved, hvem der har lavet den, får du en kasket, der passer til din hovedstørrelse, og hvor der er tænkt over alle materialer – jeg har overtaget Herr Bullmanns leverandørkartotek, og det er guld værd når man starter op i et specialiseret håndværk.
Pulden er syet af uld fra Skotland, indlægget til skyggen er stanset ud i Tyskland og overtrukket med skind fra Italien, kantebåndene kommer også fra Tyskland, og vi overtager brugte lagner fra De Forenede Dampvaskerier, som vi indfarver og bruger til fór. Vi forsøger at være så bæredygtige som muligt og kun anvende materialer fra Europa. Man kan købe de kasketter, vi har på lager, men man kan også selv vælge materialerne og få lavet sin helt egen kasket på mål.

Pulden er syet af uld fra Skotland, skyggen er standset ud i Tyskland og betrukket med skind fra Italien.
Sammenligner man med andre i beklædningsbranchen, så er vi faktisk ret lokale.

De fleste, der kommer herned, er ret forundrede: ”Laver du dem selv?” Engang var der ikke andet end håndlavede kasketter og småbitte leverandører i København. Engang var kasketmagerfaget noget, man kunne komme ind i ret nemt, fordi man kunne starte op derhjemme, det krævede ikke meget mere end en symaskine. Men i dag er vi vist nok de eneste i Norden. Og i hvert fald de eneste i Danmark.”

“Danmarks sidste kasketmagere” er hvad der står på den sorte kridttavle ude foran Tomas Chovan og Silas Skrams butik på Jægersborggade. I den lille butik er kasketter i alskens farver og materialer sat frem på lige rækker. Det lille værksted bagerst i butikken kan ved første øjekast ligne en tidslomme med de gammeldags symaskiner, et systematisk rod af tekstruller og lugten af læder i den højeste kvalitet. ”Wilgart” er dog langt fra en tidslomme. I værkstedet står tiden aldrig stille og hver dag innoveres der på nye materialer og koncepter. Konstant i udvikling og på vej videre, det var egentlig også sådan, at Silas, ved en fuldkommen tilfældighed, opdagede kasketmagerfaget.

Vandet buldrer, kaffestemplet trykkes ned og endeligt finder dampende og skvulpende kopper frem til det lille bord i værkstedet. I baggrunden lyder jazztoner fra en lille radio og arbejdslamper lader deres varme lys kompensere for gråvejret udenfor. Både Tomas og Silas har selvfølgelig kasketter på. De har en klassisk form, men kvaliteten er usammenlignelig med, hvad man ellers ser i diverse store kæder, hvor kasketten højest sandsynligt kommer fra et rullebånd i Kina. Silas’ kasket er en klassisk baseballcap i et mix af alpaca og uld og med en skygge af læder. Det er kun læderets patina, der røber, at det ikke er en kasket af nyere dato. Kasketten har han fået af sin lærermester Herr Bullmann i Tyskland for 9 år siden, lige inden, at han startede i lære hos ham.

Silas er vokset op på Bornholm på gården ved navn Soldalen, der ligger midt ude i den bornholmske natur. Et hjem, hvor døren altid var åben for gæster, og hvor der altid var et nyt projekt i støbeskeen.

”Min far har altid gået og bygget. Vi har haft besøg af mange tyskere, da min far er fra Tyskland. Så jeg har levet i den der verden ude i skoven med nogle gæster og venner fra Tyskland, og så er det blevet større og større,” fortæller Silas.

Naturbørnehave, æblemosteri og cirkus er bare eksempler på, hvad der foregår af iværksætteri på Soldalen, der evig og altid er i udvikling. Men som de fleste andre, der vokser op ude på landet, søgte Silas ind til byen, da han blev lidt ældre. Som 17-årig flyttede han til København, hvor han både prøvede HF og kokkeskole af. Lidt efter gik turen til den endnu større storby Berlin, og da han kom hjem igen var hans øjne rettet mod en uddannelse inden for interiørdesign i den italienske by Bolzano. Skæbnen ville dog ikke det samme, og Silas’ ansøgning gik tabt med posten. Efter en måneds tid eller to i København uden fast bolig begyndte han derfor at tomle rundt i Europa i sommeren 2010.

Planen var at komme længere ned sydpå, men i den tyske by Jena stødte Silas på en butik, der solgte kasketter i en kvalitet, han aldrig før havde set. Dengang gik han ikke med kasket. Han var interesseret i skaterkulturen og bar lange dreadlocks, men der var noget ved det håndværk og håndelag i kasketterne, der fangede hans opmærksomhed. Han spurgte indehaveren, hvor kasketterne kom fra, og det viste sig at være Herr Bullmanns virksomhed i Bamberg, godt 100 km fra der, hvor han befandt sig. Det var i dette øjeblik, at idéen om at besøge værkstedet og lære at lave kasketter begyndte at tage form.

”Jeg sendte en mail først og spurgte, om jeg kunne komme forbi. Da jeg havde skrevet mailen, begyndte jeg at tomle videre allerede morgenen efter. Så ringede de til mig og spurgte: ”Was wollen Sie? Wer sind Sie?”, og så forklarede jeg dem, at jeg ville lave kasketter,” fortæller Silas i et toneleje, der indikerer, at han godt ved, hvor bizart det må have lydt for det lille tyske værksted.

Da Silas endelig mødte Herr Bullmann og spurgte ham, om han ikke godt kunne komme i lære, fik han dog et rungende tysk nein som svar.

Efter en times diskussion frem og tilbage fik han endelig overtalt Herr Bullmann. Man kommer dog ikke sovende til at blive en kasketmager. Silas gik en fuld arbejdsuge i møde, hvor det var hårdt fysisk arbejde fra morgenstunden. Gevinsten var eftermiddagene, hvor Silas fik lov til at eksperimentere med at lave egne kasketter. Læremesteren var altid bundærlig.

Det forklarer Silas, mens han tømmer en pose ud på bordet. Ud vælter kasketter, nogle mere skæve end andre, men i vilde farvekombinationer, former og mønstre. De er alle fra tiden hos Herr Bullmann.

Silas fortsætter med at fortælle: ”Der var godt nok hård kritik. Han var en streng læremester, men det skal man jo også være. Og det er jeg også glad for den dag i dag. Dengang kørte jeg meget på nuet, og så kom han over og spurgte, om jeg overhovedet havde tænkt på, hvad man skal være opmærksom på, når man sætter én del af kasketten sammen med en anden.”

Tomas og Silas er stadig i nær kontakt med Herr Bullmann, og de sælger også mange af Herr Bullmanns kasketter i butikken på Jægersborggade.

Efter lidt over en måned måtte Silas videre, så var der noget nyt der kaldte på den eventyrlystne unge mand, og han rejste længere syd på. Da han var hjemme i Danmark igen, havde han dog ikke glemt sin læretid hos Herr Bullmann. Og med den viden startede Silas i 2013 virksomheden og kasketværkstedet Sigar. Det var i et lille kælderlokale i Nordvest, som kun havde åbent efter aftale med kunderne. I 2016 skiftede virksomheden navn til Wilgart, en sammentrækning af Silas’ mellemnavne Wilhelm og Gärtner.

Med finansiel støtte fra LAG-Bornholm (EU-støtte) i 2018 kunne han endelig lave produkter på bestilling. Det var svært med pladsen, men med støtten blev det muligt at åbne et værksted på Bornholm, og hvilket andet sted ville passe bedre til dét end Soldalen?

”Vi tænkte, vi kunne bruge den brandingværdien, der er i Bornholm. Det er også forholdsvis nemt at finde nogle, der gerne vil arbejde med noget håndværk, da der er mange som er gode til at sy, lave ler eller andet. Der er mange, der arbejder med håndværk på Bornholm, og det kræver noget håndelag at lave kasketter,” forklarer Silas

I 2017 skiftede Wilgart lokaler til en lille butik og tilhørende værksted på den attraktive gade Jægersborggade, hvor de nu havde faste åbningstider. I gaden ligger specialbutikker, som Wilgart, side om side. Meget lig Soldalen på Bornholm huser gaden hvert år mange forskellige events. I forrige uge holdt butikkerne et modeshow sammen på gaden, hvor de viste hinandens produkter frem i gadens autentiske kulisser.

Tomas blev en del af virksomheden i september 2018. Han kommer oprindeligt fra Slovakiet, men fulgte med sin kæreste til Danmark, og her tog han en uddannelse som produktionsteknolog på KEA. Siden han var lille har han elsket at bygge, og han legede især meget med lego. Hans færdigheder indenfor maskiner og software kommer i den grad virksomheden til gode.

”Jeg er super glad for, at Tomas joinede. Det betyder, at så er man to, og det er meget federe end at være en. Så kan man rykke på flere ting samtidig,” uddyber Silas

Tomas supplerer. ”Hvad, der fik mig ind i firmaet, er også, at det er et innovativt firma. Vi leger med nogle forskellige teknologier, bl.a. en laserskærer. Så vi tænker meget over, hvordan vi mixer det traditionelle med det mere moderne.”

Udover, at være den ene halvdel af Wilgart, studerer Tomas nu produktudvikling. En uddannelse, der går hånd i hånd med det, han laver i virksomheden. En af de første projekter han lavede for Wilgart var hatteblokke i egetræ ved hjælp af fotogrammetri, 3D tegning og CNC-fræsning. Hatteblokkene bruger de til at trække kasketterne over, så de kan stryge, dampe og banke dem jævnfør de gamle og ædle traditioner.

”På den måde har vi rod i nogle af de gamle håndværk, men det er også mixet med en masse innovation i det her fag, som – efter min mening – ellers har stået stille rigtig længe,” siger Silas.

Selvom Tomas har arbejdet med kasketter i et år nu, går der lang tid før, han kommer til at mestre faget til fulde.

Silas forklarer: ”Jeg kom selv ind hos Herr Bullmann og tænkte, at jeg da bare lige kunne sy nogle kasketter. Han sagde “nej, det kommer til at tage dig mindst 5 eller 8 år”. Så var mit svar, om jeg ikke kunne lære det på en måned. Sådan er det, når man skal lære noget, erfaringen kommer først efter mange år.”

Meget er der sket siden Silas for 9 år siden stiftede bekendtskab med faget. Tomas er kommet til og nye produkter har taget form, men en ting forbliver konstant, og det er kvaliteten af de materialer, som de bruger.

”Vi producerer i Danmark, og vi køber ressourcer fra lande, der ligger tæt på; Skotland, Tyskland, England, Belgien. Vi har vegetabilsk garvet koskind, der kommer fra tyske køer, der går og græsser dernede. Vi prøver at holde det så tæt på som muligt i en ellers global tekstilindustri,” fortæller Silas.

Økologisk belgisk hør, uld fra skotske får håndvævet på De ydre Hebrider og subtile detaljer af fiskeskind fra Island. Materialerne er mangfoldige, og indkøbet af materialerne beror i en høj bevidsthed omkring bæredygtighed.

Inderforet på kasketterne kommer fra aflagte DFD-lagener, som Tomas og Silas upcycler:

”For mange år siden blev silkeforet erstattet med viskose og polyester. Og viskose er så pisse billigt, men det bliver også bare fremstillet på den mest lortede måde, hvor der bliver kastet kemikalier ind i det her træfiber. Det vil vi gerne væk fra. DFD-samarbejdet er vi rigtig glade for, og vi ser meget perspektiv i det, da det er bæredygtigt på mange måder.”

Uld, stof, skind, bånd og knapper kommer f.eks. fra leverandører i Tyskland, som er de samme Herr Bullmann bruger.

”I og med vi er her, holder vi også liv i nogle af de underleverandører til faget, som der er. Hvis der ikke er nogle kasketmagere, dør leverandørerne til kasketterne også,” uddyber Silas.

Grundigheden og Wilgarts værdikodeks står i den grad i opposition til store dele af modeindustrien.

”Vi har en lang række parametre, som 95% af modeindustrien ikke følger. Så på en eller anden måde står vi lidt i hver vores lejr i det her. Nogle af de ting, som vi gør, men som hovedparten af industrien ikke gør, det er, at vi producerer i Danmark. Det er fuldstændig exceptionelt,” siger Silas med begejstring i stemmen.

Fra idé til endelig kasket tager lang tid, og både Tomas og Silas finder inspiration i mange forskellige tidsperioder. Lige nu er det kasketter fra 1920’erne, som personerne i hitserien Peaky Blinders bærer, der hitter. Selvom processen er tidskrævende, stopper Silas og Tomas ikke med at udvikle og tænke i nye baner. Både vegansk læder, et DIY (Do It Yourself)-kasketkit og et kasket rense sæt er på tegnebrættet. Selvom Herr Bullmann var en streng læremester, gør Silas og Tomas tingene på deres egen måde. En måde, der hele tiden udvikler sig og tager forskellige former i nye kasketter og produkter.

En kasketmager laver alt hovedbeklædning som kommer fra tilskæring typisk i vævet tekstiler, og tilværkning ved at sy, stryge m.m.

En hattemager laver sine ting i filt, og former filten ved damp, stræk og varme. På den måde læner kasketmager faget sig mere op ad skrædderfaget, med et stærkt fokus på hovedbeklædning, mens hattemager faget er specifikt håndværk i særklasse.

Læs vores blogpost om: Capmaker vs. Hatmaker

Wilgart har i vintermånederne 2019 bygget værksted og syet caps på klippeøen Bornholm. Nu åbner vi for salg af kasketter fra Soldalen. Der findes et bredt udvalg af de aktuelle sixpence og flatcaps som er syet af min mester, samt de nyeste sailorcaps og baseball kasketter som er syet på vores nye værksted på Bornholm. Lokalt produceret, håndværksmæssig forsvarligt og af bæredygtige materialer. Made in Soldalen.

Vores værkstedssalg på Bornholm drives af min bror Aslak. I butikken sælges desuden den lokalt pressede æblemost fra Mostballaden, samt æblesnaps og lokale varer fra MOLD.

Butikken på Bornholm åbner sæsonen i maj, og lukker igen omkring august. Vores hatteforretning på Jægersboggade i København er åbent hele året.

Stor udstilling på Bornholms Kunsthåndværk Museum Grønbechsgård i Hasle om kasketmagerfaget. På udstillingen kan man få et indblik i hvordan kasketterne bliver håndlavet på øen, der er film fremvisning. Vi har også lagt en af vores skabeloner frem, så man kan lave en aftegning og gå hjem og sy sin egen kasket selv. Udstillingen løber frem til 25. Juni 2019.

Der er åbent hver dag 10 – 17.

Grønbechs Gård 4, 3790 Hasle

Se mere fra Grønbechsgaard her

I forbindelse med åbningen af hatte butikken på Bornholm, var P4 Bornholm forbi og lavede et interview med Silas Gärtner, Wilgart. Hør interviewet nedenfor, der primært drejer sig om den EU-støtte ordning som vi har modtaget i forbindelse med kasketmager værkstedet.

Hør interviewet som blev bragt LIVE, tirsdag 23.april 2019 kl. 07:40, P4 Bornholm.

Læs mere om støtteordningen for LAG-Bornholm.