Skindprodukter og læder caps har brug for den rette rens og vedligeholdelse. Kasketter i læder bevarer skindets kvaliteter bedst ved regelmæssig behandling med læderfedt.
Læder er et slidstærkt materiale som skabes fra garvede dyrehuder. I Wilgarts kasketter bruger vi typisk læder fra ged, får eller ko. Vi benytter skindet til kasketskygger, da det er slidstærkt, har et godt greb, og giver en flot kontrast til vores uld, hør og silke stoffer.
Materiale egenskaber
Glatskind fra f.eks. ged eller får har gode patina egenskaber, og et blankt udseende. Vi bruger ofte glatskind til skyggen på kasketten, men har også caps hvor hele kasketten er i læder.
Positive
- Fleksibelt
- Styrke
- Nemt at vedligeholde
- Vandafvisende
- Holdbart
Negative
- Farven nedbrydes af solens stråler
- Sensitiv over for fedtpletter
- Skal kontinuerlig plejes for at bevare ynde og fleksibilitet

Hvis du ønsker din læderkasket skal have et langt liv, og færre synlige skræmmer anbefaler vi kontinuerlig behandling af skindet med læderfedt. Læderfedt er en kombination af bivoks og imprægnerende plante olier, der forbedrer skind kaskettens naturlige vand- og smudsafvisende egenskaber.
Lyst ubehandlet skind som ikke gives læderfedt er specielt sårbart over for sved, snavs, smuds og pletter. Det er enten umuligt eller meget svært at fjerne en plet, hvis den først har sat sig fast i skindet.
Ligesom f.eks. træ, vil læderets farve blegne langsomt, og materialet stivner. Nogle foretrækker ubehandlet skind, der med sine slidtage mærker og skrammer kan betragtes som autentisk og ægte. Hvis du er tilhænger af dette udseende, så følg anvisningerne for minimal rensning, og rens kun med en fugtig klud eller svamp uden sæbe.
Metode til vask af glatskind læder
- Rens med en fugtig klud eller svamp
- Brug aldrig sæbe, da dette trækker fedt ud af skindet.
- Hvis farven bleges over tid, overvej at gen-indfarve eller behandle med læderfedt
- Læg aldrig kasketten tæt ved en varmekilde
Hvis en plet i skindet er umulig er få væk med en fugtig klud, kan sidste udvej være at give hele skindet en behandling med læderfedt. Den markant mørkere tone som man vil få ved at bruge læderfedt kan nemlig kamuflere pletter og andre dybe mærker i skindet.
Test altid inden du behandler, da læderfedt næsten altid vil forandre farven af skindet.
Kasket værktøj
Her ses et lille udvalg af kasket redskaber og accessories som Wilgart tilbyder.
Læs mere om rens og rengøring af hatten efter materialevalg på siden Vask & vedligeholdelse af caps