Nye muskler og maskiner

By Silas Gärtner the 29. November 2018

Wilgart har siden 2013 været drevet som enkeltmandsvirksomhed. Vores start-up har haft til huse på én adresse og alt kommunikation og drift er gået igennem én person. Men dette er ved årets afslutning blot fortid, for her fordobles vores menneskelige og materielle ressourcer.

Mennesket først

Først og fremmest er vi meget glade for at introducere en ny partner: Tomas Chóvan.
Han er ferm med moderne teknologi som CNC og laserskæring, har en baggrund i økonomi og er desuden svært glad for håndværket i kasketmagerfaget. Jeg tror vi har en strålende fremtid foran os, og glæder mig til at dele udfordringen omkring ihværksætteri med Tomas.

 

 

Her i videoen ses Tomas arbejde med hans første opgave: Hatteblokke i Egetræ. Disse blokke har vi længe manglet i vores produktion, og glædes over Tomas’ engagement i dem. Næste opgave for ham bliver at designe og producere vores egen packaging løsning. En flot emballage til vores kasketter.

Bornholm, Bornholm, Bornholm

Desuden er vores nye kasket produktion endelig blevet indviet på Bornholm. Her finder man nye industri symaskiner, damp strygehjern, presse, båndkniv og laserskærer. Med finansiel støtte fra LAG-Bornholm (EU-støtte), har vi efter 1 års byggeperiode, tilført virksomheden nye muligheder inden for produktion og branding. Helt ærligt, hvem vil ikke gerne eje en kasket som er syet på Bornholm? Danmarks eneste kasket produktion er en realitet!

Godt håndværk

Min mester sagde en gang til mig: ”Silas se her: Dette er et produkt som alle forstår.” da han stod med endnu en Harris Tweed sixpence kasket netop strøget og klar til afsendelse. ”Ægte og flot håndværk, det sælger altså bare sig selv.” sagde han.

Efter 7 år som kasketmager og ihværksætter, må jeg desværre konstatere at nej. Der er intet i denne verden der sælger sig selv. Alle gode ting har en historie, en oprindelse og en hensigt med sin eksistens, og ja et håndværksmæssigt stabilt produkt er alenlang mere værd på disse tre parametre. Men…

  • Historien omkring produktet fortæller ikke sig selv.
  • Værdien af varen er ikke åbenlys for alle.
  • Og den nye ejer finder aldrig vej til kasketten uden en salgsindsats.